Søndagsskole – invitation til medlemmerne af Konservative Vordingborg

Kære konservative i Vordingborg Kommune.

Søndag den 26. september kl. 15 til 16 inviteres du til vores næste Søndagsskole-arrangement på rådhuset i Vordingborg, hvor vi serverer kaffe og kage. Du kan også deltage i Søndagsskole via Teams ved hjælp af linket herunder. Tilmelding er ikke nødvendig.

***************************************************
Søndagsskole – link for online deltagelse:

 

Microsoft Teams-møde

Deltag på din computer eller mobilapp

Klik her for at deltage i mødet

***************************************************

Søndagsskole-tema for 26. september kl. 15-16: Hvordan får vi de unge i gang med en uddannelse?

I Vordingborg Kommune er der flere unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse, end gennemsnittet for resten af Danmark. Hvordan kan det være? Og hvad kan vi gøre? Det vil vi gerne diskutere, og derfor vil der på vores næste Søndagsskole blive sat særligt fokus på de unge i vores kommune, som har svært ved at komme i gang med en uddannelse.

Elisabeth Dolmer, som leder den nye ungdomsuddannelse FGU i Vordingborg, vil fortælle os om de mange nye muligheder i den Forberedende Grunduddannelse. Og der bliver tid til spørgsmål og debat.

***************************************************

Andre nyheder fra Konservative i Vordingborg Kommune

Konservative kører hver eneste uge fra nu og til valget annoncer i Sydsjællands Tidende, Ugebladet For Møn samt netavisen Vordingborg.in, hvor vi forklarer vores politik på de områder, som vi finder vigtige og relevante.

Vedhæftet kan du se annoncen, som bringes i næste uge, hvor vi taler om, hvordan vi vil sikre et stærkt erhvervsfokus med vægt på vækst og udvikling i Vordingborg Kommune. Der er en række konkrete forslag om fx at give erhvervsdrivende bedre mulighed for at byde på kommunale opgaver, forbedring af den digitale infrastruktur og synliggørelse alle kommunens aktiver for at tiltrække mere erhvervsliv.

Fortsat god weekend – og jeg håber, vi ses til Søndagsskole på Rådhuset i Vordingborg den 26. september kl. 15.

Venlig hilsen

Steffen Steffensen

Formand