Jens Christian Børsmose

Kandidatpræsentation Jens Christian Børsmose

Jens Christian Børsmose

Jens Christian Børsmose

Lidt om Jens Christian Børsmose, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

53 år og fra Vestjylland nord for Esbjerg. Bosiddende i Vordingborg siden 2010. Vores 2 børn går i den lokale folkeskole.

Jeg vil gerne involvere og engagere mig i mit lokale nærmiljø. Det er blevet til:

Bestyrelsesmedlem og formand i børnehaven Slotsparken i 4 år. Vi flyttede til byen og det gav god mening at være aktiv og medvirke til mine børns trivsel på deres ”arbejdsplads”.

Bestyrelsesmedlem i Vordingborg Ro og Kajakklub på 6. år. Jeg sætter meget stor pris på havet og de kvaliteter, der er. Det er en del af min fritid, det sted hvor jeg finder ro.

Her har jeg opbygget vores afdeling for kajakpolo primært for de unge – I 2020 blev klubben Danmarksmestre i U15 rækken. Det er min hensigt, at vi får flere og flere unge i gang med at dyrke sport – Meget gerne sport, som er forbundet med havet. https://vo-roklub.dk/

Jeg er aktivt medlem i Rotary Stege. Det er en organisation som foruden at være et verdensomspændende netværk også støtter forskellige tiltag på verdensplan. Rotary Stege har sat æbletræer langs med Camønoen og passer dem.  https://www.rotary.dk/

Erhvervserfaring og uddannelse:

Jeg er uddannet lærer. Det har til dags dato været mit primære erhverv. I perioder har jeg arbejdet indenfor andre erhvervsområder; programleder for humanitær minerydning i Somalia – senere i Afghanistan for FN, hjulpet blinde svagsynede ind på arbejdsmarkedet.

Lokalt kørt skraldevogn på Møn som afløser og i en periode arbejdet som havnefoged med ansvar for at udvikle turismen ved Vordingborgs kommunale lystbådehavne.

I dag er jeg lærer på en friskole i Køge Kommune og medejer af et mindre firma, der primært er forankret i udlandet.

Aftjent min værnepligt og siden været aktiv i Hjemmeværnet i næsten 25 år. Hjemmeværnet Jeg er i dag passivt medlem af Hjemmeværnet

Min fritid er at ro kajak, færdes på og i vandet og løbe.

Derfor stiller jeg op som byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti. ”Forandre for at bevare” er nøgleordene.

Mit motto er: ”Kysten skal være klar”.

Mine politiske visioner og værdier for kommunens borgere bygger på:

En grønnere fremtid for de næste generationer,

Fokusere på vores bosætningspolitik og styrke vores infrastruktur

Bruge vores kyster og havne til den grønne omstilling

Vi kan som kommune vinde meget ved at fortage en genopretning af vore kysters liv under havets overflade. Det sker ved at danne og gendanne kystrev, som i mere end 100 år er blevet fisket tomt for sten. Der er tale om et areal på størrelse med Fanø, som de indre farvande har mistet.

Hvad gør sten under havets overflade?

Vi får herved mere liv, fisk, tang, ålegræs og meget mere liv under havet ved vore kyster. Det bidrager til klimaet, til turismen, dykning, at erhvervsfiskeri igen kan blive et aktiv, og beskytte vore kyster. Forskere mener tillige, det har en CO2 reducerende effekt. Det forskes der netop i nu.

Vordingborg kommune fortæller at vi er dem med den længste kyststrækning. Så skal vi også gøre noget for den. Vi skal bruge kysten som et aktiv til bosætning, erhvervslivet og vore næste generationer i kommunen. Der er tale om klima

Og det behøver ikke være dyrt.

Læs her: https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/2021/04/4000-kubikmeter-granitsten-skal-beskytte-dyr-og-kyster

Mine mærkesager og det jeg vil fokusere på: 

Naturgenopretning af vores kyster gør vi med etablering af stenrev

  • Det giver flere fisk og større biodiversitet
  • Det givet mindre erosion af vore kyster
  • Det giver os den historie som skal fortælles omverdenen, bosættere, klimaforkæmpere og erhvervsliv
  • Få styr på vore spildevandsudledninger

Bosætning – Vi skal tiltrække bosættere

  • Nye bosættere sætter tanker og ideer i vores jord
  • De styrker kommunens skatteindkomst
  • Flere områder skal modnes til at bosættere kan bygge deres drømmehus

Vore to erhvervshavne skal være pejlemærker for grøn omstilling og vækst

  • Erhvervsmasterplanen 2030 og lokalplanerne er et rigtig godt afsæt
  • Vi skal også blive ved med at udfordre os selv og se potentialer

Vore lystbådehavne

  • Vi skal støtte initiativer, som levendegør vore lystbådehavne
  • Det gavner nærmiljøet og turismen

Infrastruktur – Vi skal samle vores kommune og vise bosættere og erhvervsliv vi vil dem

  • Hovedvej 59 sammen med Landevej 287 at få turister beboere og erhvervsliv hurtigere og mere sikkert til Klintholm Havn
  • Søge at få en større og mere tidssvarende broforbindelse mellem Lendemarke og Stege by (Hovedvej 59, statsvej)

Sikre at Vordingborg Kaserne er en permanent statslig arbejdsplads.

  • Værnepligten er essentiel for vort samfund lokalt og nationalt – Det er arbejdspladserne ved kasernen for Vordingborg Kommune også

Alle unge bosiddende i kommunen skal videre efter folkeskolen. Alle kan noget. En grundlæggende ret og pligt er at kunne forsørge sig selv.

  • En uddannelse direkte efter folkeskolen er ikke nødvendigvis det rigtige for alle. Vi kan gøre dem klar til at tage en uddannelse gennem arbejdserfaring
  • Det lokale erhvervsliv tror jeg på er klar til vores unge med job