Turistskat NEJ TAK!
Jeg håber og tror, at der er en fortalelse. Vordingborg kommune har stor glæde af alle de turister, som besøger vores dejlige kommune. Vi vil meget gerne have flere turister til kommunen, da de bidrager stort til omsætningen i vores butikker, skaber jobs, feriehusudlejning og meget mere. Det vil være et gigantisk selvmål at være foregangskommune på indførelse af en turistskat, også selvom selve beløbet per person måske er nede i småbeløb. Det er selve signalværdien i at være en af de første kommuner, som ønsker at pålægge vores turister en ekstra skat, som vil ødelægge fortællingen om Vordingborg kommune.
Vi har ikke brug for flere skatter, vi har brug for flere overnatningsmuligheder i kommunen, især på Møn. Vi ved, at overnattende turister lægger langt flere penge i de lokale butikker end 1-dags turisterne.
Som konservativ borgmesterkandidat ønsker jeg udvikling af vores turisme, og er stærk modstander af enhver tanke om turistskat.
Jesper Adler
Konservativ borgmesterkandidat